Webshop med kaffe af højeste kvalitet
Da Als Risteri kom på nye hænder, var det tid til et facelift af det lille kafferisteri. Ønsket var at højne det visuelle udtryk, så det afspejlede den høje kvalitet, der kendetegner risteriet.
Det betød nyt logo, nyt visuelt udtryk og en ny webshop med funktioner, der gør det nemmere for både kunder og ejere at bruge shoppen.
Kunde
Als Risteri
Ellegårdvej 36
6400 Sønderborg
I korte træk
- Design af logo og visuel identitet
- Design og opbygning af webshop
- Udvikling af funktioner
Et nyt udtryk
Når man er et mikro-kafferisteri, der har en målsætning om, at levere kaffe i den absolut højeste kvalitet, er det vigtigt at det visuelle udtryk også afspejler dette. Derfor blev det gamle logo, med flere forskellige farver, lagt på hylden til fordel for et nyt forsimplet logo med et langt mere stilrent og æstetik udtryk.
Resultatet
Vi har skabt et logo, hvor det det hele drejer sig om er i fokus, nemlig kaffebønnen. Det er næsten for oplagt at bruge en kaffebønne i et logo til et kafferisteri, og det kan være svært at skabe noget unikt, når alle andre også har dette element i deres logo. Dog er det lykkedes her, at skabe et simpelt, stærkt og unikt udtryk, der tydeligt udtrykker kaffe.
Webshop med kaffe
Målet med den nye webshop var at give kunderne en mere helstøbt oplevelse og give dem inspiration til at prøve noget eksklusivt kaffe. Derfor er udtrykket her også afdæmpet og stilrent, med fokus på kaffen.
Kaffe kan nærmest være en religion, og måden man brygger den på, kan være ligeså afgørende som måden, bønnerne bliver ristet på. Derfor er der også tydeligt angivet hvilken ristingsgrad de enkelte kaffetyper har og hvilken brygmetode de egner sig til.
Kaffe på abonnement
Hvis man ikke ønsker at løbe tør for kaffe, tilbyder shoppen også et kaffeabonnement, hvor man får kaffen leveret i ønsket interval og tilmed sparer 10%.
Kaffelabels on demand
Hos Als Risteri er kaffen altid friskristet, og der står derfor aldrig færdigpakket kaffe på hylderne. Derfor har man tidligere manuelt udfyldt oplysninger omkring bl.a. batchnummer, vægt, ristningsdato og holdbarhed på de labels, der blev påført kaffeposerne.
Det er slut nu, for med den nye webshop angiver man ristningsdatoen samt batchnummer m.m. på kaffen direkte i shoppen. Øvrige oplysninger, som fx mængden i posen og typen af bønner har kunden jo allerede forudbestemt ved bestillingen.
Det betyder at der med hver ordre automatisk oprettes færdige labels, som blot skal printes og påføres de færdigpakkede poser. Hermed spares ikke alene rigtig meget tid, man minimerer også chancen for fejloplysninger markant.