Ekstra kreativitet for Orafol

Da Orafol i 2011 opkøbte det daværende amerikanske selskab Reflexite, fulgte Reklamehuset med som leverandør. Det skyldtes i høj grad Global Marketing Manager Tina Andersen, der fulgte med på medarbejdersiden og efterhånden har samarbejdet med Reklamehuset gennem 20 år.

"Det var absolut ikke givet, at Reklamehuset kunne følge med som leverandør, for Orafol samarbejdede jo med andre bureauer. Men jeg valgte oprindeligt Reklamehuset, fordi de er gode til det tyske marked og har flere tyske kunder, og det viste sig at være en fordel i forhold til et tyskejet selskab."
 - Global Marketing Manager Tina Andersen

Kunde

ORAFOL Europe GmbH
Orafolstraße 1
D-16515 Oranienburg
Tyskland

I korte træk

  • Rebranding
  • Opdatering af corporate guidelines og visuel identitet
  • Website og intranet
  • Kreativ sparring og idéudvikling
  • Grafiske opgaver i mange afskygninger

Kundeudtalelse:

Uden for boksen

"Den første opgave, Reklamehuset løste i Orafol-regi, var en opdatering af selskabets visuelle identitet og corporate guidelines. Resultatet skabte stor begejstring hos den tyske topledelse. Og siden har Reklamehuset stået for alle de mere krævende opgaver, hvor der er brug for ekstra kreativitet og nogen, der kan tænke lidt uden for boksen i opgaveløsningen", fortæller Tina Andersen.

Opgaverne har været mangeartede – fra opbygning af et stort internationalt website samt intranet til mange forskellige grafiske opgaver og tryksager. Gennem årene er det også blevet til flere oplæg på folie-design af politibiler i blandt andet Italien og Polen.

 

Sidder lige i skabet

 

"Vores daglige samarbejde fungerer utroligt godt. Hvis jeg får at vide, at opgaven er booket ind til om mandagen, kan jeg altid regne 100 procent med, at jeg får noget mandag. Der er ikke noget slinger i valsen, og de er lynhurtige til at løse det, hvis der opstår problemer undervejs."

For Tina Andersen, der selv sidder i Danmark, er det også en fordel at arbejde sammen med et bureau i samme land:

"Der kan godt være langt til for eksempel et tysk bureau, når tingene skal gå stærkt, så rent logistisk er det en gevinst. Kulturelt er det for mig også nemmere at arbejde sammen med et dansk bureau. Der er ikke så meget pjat, tingene bliver bare løst. Samtidig er det en kæmpe fordel, at Christian Darch (AD’er hos Reklamehuset) er englænder. Alt skal laves på engelsk, og det sidder altid lige i skabet, når det kommer fra hans hånd."