Kundecase:

Valmont SM

Fra mange leverandører til Reklamehuset

Siden Valmont SM for knapt tre år siden lagde den første opgave hos Reklamehuset, er samarbejdet kun blevet intensiveret og udvidet. I dag har Valmont SM kun én leverandør på kommunikationsområdet, nemlig Reklamehuset. Og for Valmont SM er Reklamehuset i virkeligheden Maibritt, da marketingrådgiver Maibritt Thomsen tager sig af al rådgivning og sørger for, at opgaverne bliver løst. Så er der kun et nummer, man skal ringe til.

Kunde

Valmont SM
Værksvej 5
6230 Rødekro

Anders Grum Kjærgaard
Sales and Project Director - CCO

Kundeudtalelse:

Sindssygt hurtige

"Vi har i løbet af de sidste par år smidt alle mulige mærkelige opgaver efter Maibritt, og uanset hvad vi finder på, så fikser hun det. Eller finder en, der kan. Det betyder utroligt meget i en travl hverdag med mange opgaver, at man bare kan sende tingene videre og vide, at det bliver løst – og løst hurtigt", siger Anders Kjærgaard, salgsdirektør i Valmont SM, og fortsætter:

"De er sindssygt hurtige, og jeg forstår ikke, hvordan de gør det. Maibritt siger aldrig nej på forhånd uanset hvor kort tid, der er til at løse opgaven. De har et utroligt stort fokus på altid at få tingene til at lykkes for kunderne, og jeg tænker, de må ligge vandret nogle gange."

“Great work!”

Valmont SM i Rødekro fremstiller store stålkonstruktioner til blandt andet offshore-industrien og hed tidligere DSSM. Navneskiftet kom, da virksomheden i 2014 blev opkøbt af den amerikanske koncern Valmont. Ud over det nye navn indebærer det amerikanske ejerskab også en lang række krav og regler, når det gælder kommunikation og markedsføring.

"Der ligger nogle meget firkantede retningslinjer, og vores designmanual er et monster-værk. Men den kunne jeg bare sende til Maibritt, så pløjede de sig igennem den og sørgede for, at der ikke sad en streg forkert. Første gang, jeg sendte noget fra Reklamehuset til godkendelse på hovedkontoret, fik jeg bare ”Great work!” retur. Og de er strikse, så det er en stor ting", fortæller Anders Kjærgaard.

Forstår forretningen

Danske Valmont SM arbejder med projektopgaver og kundespecifikke specialprodukter, hvor Valmont globalt fremstiller standardiserede produkter i større antal. Og det giver ifølge Anders Kjærgaard udfordringer i kommunikationen: 

"Vi er nødt til at kommunikere på en anden måde end resten af koncernen, ellers forstår vores kunder ikke, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde. Det giver noget hovedbrud, når vi samtidig skal overholde nogle meget strikse retningslinjer. Der har vi fået en ekstremt kompetent rådgivning af Maibritt. Hun forstår virkelig vores forretning og mestrer at få de vigtige budskaber frem – uden at det bryder med retningslinjerne."

Droppet alle andre

"Al vores kommunikation, uanset om vi taler om annoncer, brochurer, referenceark, oversættelser eller et banner til vores mails, har fået et kæmpe kvalitetsløft, efter at vi er begyndt at arbejde sammen med Reklamehuset. Jeg er lidt flov over noget af det gamle materiale, vi stadig ikke har fået gjort noget ved", siger Anders Kjærgaard, der dog regner med, at det blot er et spørgsmål om tid:

"Vi har generelt skullet optimere vores omkostninger til markedsføring, samtidig med at vi forsøger at nå nye kunder og markeder. Siden vi begyndte at arbejde sammen med Maibritt, har vi droppet alle andre leverandører på kommunikationsområdet end Reklamehuset. Deres enkle, smarte koncepter har holdt omkostningerne nede og været en god løsning for Valmont SM. Faktisk er det sådan, at jeg ikke beder Maibritt om et tilbud længere. Jeg ved, at vi får en fair og ordentlig regning hver gang."