Opskriften på en cookie

Hvad indeholder en cookie egentlig? Læse mere her og bliv klogere.

Der bliver talt og skrevet så meget omkring cookies for tiden, og det er ikke ligefrem positiv omtale de små filer får. I den forbindelse tænkte vi, at det var på tide at nogle beskrev indholdet af en sådan cookie. Hvad er det præcis for data som den indeholder, og hvad bruges det data til?

Vi kan selvfølgelig ikke komme med en fuldstændig løsning, da alle former for cookies indeholder forskellig information. Vi tager derfor udgangspunkt i Google Analytics cookie'en: __utma. Denne cookie er blot én af de cookies som Analytics benytter sig af.

__utma'en en såkaldt visitor identifier, og benyttes til at genkende brugeren på de individuelle besøg. Den har en levetid på 2 år. Levetiden på en cookie regnes fra det sidste besøg på den pågældende side. Så hver gang man besøger en given side, så bliver levetiden sat til præcis to år fra den pågældende dato.

Men det virkelig interessante er indholdet af denne cookie (enkelte tal er erstattet af "XX"):

1831517XX.3155625XX.1325506181.1325753147.1325851892.13

Og det er faktisk alt. Lad os se lidt på de enkelte tal.

Det første tal - 1831517XX - er det såkaldte domain hash, og er et unikt nummer til domænet.

Det andet tal - 3155625XX - er mit tilfældige, men unikke, ID, som sørger for at genkende mig når jeg bruger siden.

Det tredje tal - 1325506181 - er tidspunktet for mit første besøg på siden.

Det andet og tredje tal er - kombineret - et visitor ID. 

Det fjerde tal - 1325753147 - er starttidspunktet for forrige session.

Det femte tal - 132585189 - er starttidspunktet for den aktuelle session.

Alle tidspunkter bliver regnet i det såkaldte UNIX-time, som er det aktuelle antal sekunder siden 1. januar 1970.

Det sjette tal - 13 - er tælleren for antal sessioner det er registreret på siden. I dette tilfælde tretten besøg på siden.

Det er faktisk alt information som bliver registreret i en __utma cookie.

Hvordan vi benytter denne information, og hvordan det kan hjælpe os med at forstå besøgendes tendenser, beskriver vi i næste indlæg her på bloggen. Så følg med og bliv klogere...



Gå tilbage