Vi kan flytte rigtig meget med den rette strategi og den helt rigtige kommunikation. Det har vi gjort i alle de år, vi har eksisteret, og det fortsætter vi ufortrødent med. Men enhver, der har prøvet at printe budskabet ”Din mor arbejder ikke her, så ryd op efter dig selv” i Comic Sans og sætte det op i tekøkkenet, ved det godt: Der er visse ting, kommunikation bare ikke kan ændre på. Og da slet ikke menneskers iver efter at svinge opvaskebørsten – eller toiletbørsten for den sags skyld.

Når det handler om vores adfærd, og især den mere ubevidste del af vores adfærd, er vi mennesker stort set kommunikations-resistente. Vi ved godt, hvad vi bør gøre – men vi gør alligevel noget andet. Vi springer over, hvor gærdet er lavest. Vi går efter den kortsigtede gevinst frem for det langsigtede mål. Og vi kopierer rask væk andres adfærd, uanset om den er hensigtsmæssig eller ej.

Det er der gode psykologiske grunde til. Vores ubevidste adfærd, vores rygmarvsreaktioner, tjener os ofte godt. Og de har tjent os så godt op gennem evolutionen, at mange af dem nærmest må kaldes instinktive. Men i nogle situationer har vi simpelthen brug for hjælp til, at de ikke spænder ben for os.

Adfærdsdesign/nudging

Adfærdsdesign – eller nudging – rummer en lang række værktøjer, der kan hjælpe os med at overkomme vores rygmarvsreaktion på rette tid og sted ved at gøre os opmærksomme på den adfærd, vi gerne vil have. Adfærdsdesign kan indarbejdes både i måden, man kommunikerer på, og i de fysiske omgivelser, og vil ofte være en kombination af de to ting.

Pølsehorn eller pastasalat

Hvis medarbejderne altid vælger pølsehornene frem for pastasalaten i kantinen, kan det være, at varerne skal stå i en anden rækkefølge. Hvis kunderne i supermarkedet ikke spritter hænder af, kan det være, at spritdispenseren står det forkerte sted. Hvis ingen åbner dit nyhedsbrev, behøver det ikke være indholdet, den er gal med.

Kommunikation der fremelsker den ønskede adfærd

To skridt kan gøre hele forskellen, det ved vi fra vores mange opgaver med affaldssortering. Det samme kan viden om vores fællesmenneskelige psykologiske reaktioner. For hånden på hjertet – hvis du skulle opereres, hvad ville du så vælge:

• En operation, hvor du har 20 procents risiko for at dø?
• Eller en operation, hvor du har 80 procents chance for at overleve?

Måden, vi præsenterer ting på – både fysisk og med ord – gør en kæmpe forskel. Med adfærdsdesign arbejder vi bevidst med at præsentere ting på netop den måde, der fremelsker den ønskede adfærd.