Statistikmodul
Med et godt statistikmodul er det nemt at se hvor mange besøgende din hjemmeside eller webshop har. Du kan oven i købet se meget mere end det.
Mange løsninger
Der findes i dag mange rigtig gode bud på statistik- og analyseværktøjer til hjemmesider. Mange af de kommercielle er forholdsvis dyre. Det mest anvendte system er p.t. Google Analytics, der tilmed er gratis at benytte og nemt at sætte op.
Kend dine kunder
Hvis du f.eks. får Google Analytics installeret på din hjemmeside, kan du se hvor mange besøgende du har, hvor i landet eller verden de kommer fra. Du kan også se hvor lang tid de bruger på din side, hvilke sider de springer over og mange andre nyttige funktioner. Alt i alt værdifulde oplysninger, der kan bruges til at gøre din hjemmeside endnu bedre.
Statistik på din webshop
Det kan være svært at se hvor mange af de besøgende på din hjemmeside, der omdannes til "leads" - altså folk, der henvender sig til din virksomhed. Det er lidt nemmere med en webshop, da et "lead" her, typisk er en person, der køber noget i shoppen.
Når Google Analytics er sat op til det, viser statistikken også hvor stor en omsætning der bliver genereret i din shop. Det betyder, at hvis du bruger penge på online markedsføring, som f.eks. Google AdWords, bannere eller andet, kan du helt nøjagtigt se om dine markedsføringskroner giver overskud eller ej. Kort sagt: Du får kendsgerninger frem for gætterier.




